- TO.09.09
- Intens, dynamisk og blød alt. rock
- FR.10.09
- Det hotteste af dansk indie og elektro
- LØ.11.09
- Det hotteste af dansk indie og elektro
- LØ.25.09
- Kashmir søger supportbands!
- LØ.30.10
- Melodisk og groovy metal
- ON.31.03
DØRE: 20.30 - START: ML. 21 OG 21.30
Times New Viking er ikke nogen font, men en fræk og eventyrlysten trio fra Columbus, Ohio. Bandet er kendt for at iklæde deres 3-hjørnede popkonstruktioner skyer af den susen vi kender fra vores barndoms kasettebånd og et lag af brusende støj. Trioen som består af Adam Elliott (vocal/ trommer), Beth Murphy (vocal/keyboard) og Jared Phillips (guitar) henter inspiration fra så forskellige kanter som britisk art-school DIY fra de sene 70´ere, Guided By Voices, Pavement og sågar The Beatles. Efter to albums for Siltbreeze, blev Times New Viking signet til Matador og solgte med 2008’s ”Rip It Off ”pludselig det 3-dobbelte. I stedet for at hvile på laurbærrene røg bandet hurtigt tilbage i studiet og lavede ep´en Stay Awake, en 7” med 5 helt nye sange. På livefronten har der også været heftig aktivitet. Times New Viking har spillet på mange af de sjove festivaller kloden rundt og har turneret med en lang række bands lige fra åndsbrødrene i No Age og Deerhunter og et par hæderkronede koryfæer som Yo La Tengo og The Breeders Shocking White: Nyudklækket band fra Århus der med sin forholdsvis korte levetid har formået at skabe nogle stærke sange, baseret på catchiness og energi. Stilen kan kaldes for alternativ garage-pop og trækker på inspirationer fra bands som fx. Gang of Four, Pixies og Television Personalities. Pop Revo DJ's tryller med hemmelige godbidder fra rockhistorien, og krydrer med sange du elsker, sange du ikke vidste du elskede og sange du en dag vil elske både fra nær og fjern og fra alle årtier.
Mens masteren til ”Rip It Off” blev afleveret på et kassettebånd, blev opfølgeren ”Born Again Revisited” afleveret på et VHS-bånd, blot for lige at demonstrere at det gode gamle videoformat ikke er helt dødt. Til gengæld har bandet lovet at lyden på dette fjerde album (det andet på Matador) vil være hele 25 % bedre, en procentsats som bakkes op af Matadors egne lydkyndige, som har udført en udmattende række af laboratorietests af pladen.....
Born Again Revisited har flere lag og er mere varieret end tidligere udgivelser, og spænder fra den inciterende “No Time, No Hope” til det slagsangsagtige og Yo La Tengo-influerede “Move To California”.















