Musikcaféen har arrangeret koncerter i baggårdshuset i Mejlgade siden 1978. Stedet har udviklet sig fra i starten primært at være en amatørscene og græsrodsinstitution til i dag at være en bredt favnende scene for professionelle musikere. Spillestedet er et regionalt spillested med dertil hørende bevillinger fra stat og kommune. Musikcaféen er organiseret som en forening.
Personalet består, ud over leder Gitte Nielsen, af en fuldtids og to del- tids fastansatte, to deltids projektansatte, to timelønnede baransvarlige, honoreret teknisk leder og rengøring og ca. 40 frivillige. Musikcaféens årlige omsætning er på knap 4,3 mio. kr., og egenindtægterne er knap 1,4 mio. kr. I tilskud får spillestedet ca. 1,4 mio. fra Statens Kunstråd, ca. 1 mio. kr. fra Aarhus Kommune og cirka 0,5 mio. kr. fra offentlige puljer (tilskud til projekter).
Profil
Musikcaféen har ca. 120 arrangementer om året. Repertoiret er bredt, og der arbejdes derudover med forskellige projekter. I øjeblikket drejer det sig om: [REAL] = Koncerter med herboende flerkulturelle musikere. [1317] = Koncerter for 13-17 årige. [RADAR] = Koncerter indenfor smalle genrer som roots/folk, elek- tronisk, jazz, ny kompositionsmusik samt undergrunds rock og pop. [TYST] = Afdæmpet musik og en møblering med stole og caféborde, der begrænser antallet af mulige tilskuere. [LIVE] = Lydoptagelser af livekoncerter, som tilbydes musikerne kvit
og frit, og som ligger til streaming på nettet. Det er et led i Musikca- féens talentudviklingsarbejde og publikumsservice. Ovennævnte projekter afspejler den bredde, som spillestedet har, men også at et af de overordnede mål for Musikcaféen er at præsentere musik af høj kvalitet indenfor betydningsfulde smalle genrer – specielt den elektroniske musik, som Musikcaféen, efter ønske fra Aarhus Kommune, har påtaget sig at gøre en særlig indsats for.
Spillestedet har en kapacitet på maksimalt 200 stående gæster og er det mindste regionale spillested i byen. De fysiske rammer er små og problematiske og har medført mange naboklager om støjgener, som har hæmmet Musikcaféens udfoldelsesmuligheder gennem årene. Det er to problemer, som i fremtiden formentlig vil blive løst, idet Musikcaféen flytter til det nye produktionscenter Godsbanen, når det står færdigt i 2012.
Villen
De trange kår til trods har Musikcaféen en vidtfavnende målsætning. Dels vil man præsentere lokal, national og international musik af høj kvalitet, dels ønsker man at være scene for undergrundsbands, og dels forsøger man at udvikle nye koncertformer, sprænge eksisterende koncertrammer og skabe nye oplevelser. Det er en stor mundfuld, men sådan har det altid været for Musikcaféens vedkommende. Prisen som ”Årets spillested 2010”, der uddeles af KODA og Spillesteder.dk, siger noget om, at målsætningen ikke er helt urealistisk.
Der gøres et stort stykke arbejde for at finde talenter, der ikke er brudt igennem endnu, og dermed løber Musikcaféen indimellem en risiko for et svigtende billetsalg. Når det så lykkes, giver det en stor til- fredsstillelse, men en fuld sal til et allerede etableret navn er også et succeskriterium. Musikcaféen har gjort begge dele mange gange f.eks. med bands som The Floor Is Made Of Lava og Turboweekend.
De forskellige føromtalte projekter er med til at profilere spillestedet over for både publikum og musikere. [REAL] er et eksempel på et krævende, men også et meget succesfuldt projekt. Det opsøgende programarbejde er mere udfordrende og ressourcekrævende på den etniske musiks område end på andre af de felter, Musikcaféen bevæger sig på. Også praktiske og afviklingsmæssige forhold er anderledes, men projektet er samtidig blevet godt modtaget af både bevilgende myndigheder, publikum og presse og har i høj grad været med til at profilere Musikcaféen. Erfaringerne herfra smitter også af på arbejdet med de danske undergrundsmusikere.
Andre kunstarter trækkes også ind på scenen som for eksempel littera- tur, multimedie og billedkunst kombineret med musik i en eller anden form. Selvom publikumstallene kan være meget lave til den slags arrangementer, er det noget, som man har tænkt sig at blive ved med, ofte i samarbejde med eksterne arrangører som for eksempel LIPS – Litteratur på Scenen og Geiger.
Der sker konstant en udvikling også af allerede veletablerede tiltag som f.eks. [LIVE], der i fremtiden går over til at blive videooptagelser, som lægges på YouTube. Musikcaféen overvejer at skifte navn i forbindelse med flytningen til Godsbanen. Det er et lidt klodset og gammeldags klingende navn, der nok ikke appellerer specielt meget til store dele af det publikum, der rent faktisk benytter stedet. Et andet problem ligger i de forvekslings- muligheder, der er med Musikcaféen i København, så samlet set er det nok en god ide at finde et nyt og mere tidssvarende navn til det nye, gamle spillested på Godsbanen.
Kunnen
En lille organisation kan reagere hurtigere end et stort tungt maskineri, og som aktør i en branche, hvor trends og relevans skifter lynhurtigt, har Musikcaféen en fordel i forhold til så mange andre spillesteder. De udgifter, der er forbundet med at åbne huset til en koncert, er rela-
tivt beskedne, og med gennemsnitligt 3-4 spilledage om ugen er der plads til og muligheder for at reagere hurtigt, hvis et spændende navn eller projekt dukker uventet op. Størrelsen gør også, at Musikcaféen kan skabe en intimitet, som andre større scener ikke kan matche. Et forhold, man er meget opmærksom på i forbindelse med projekteringen af Godsbanen, hvor man arbejder på at få en mobil scene, så salen kan gøres større eller mindre efter behov. Den maksimale kapacitet bliver 330 stående publikummer, men man vil også kunne lave langt mindre og mere intime arrangementer. Den mobile scene vil give mulighed for at eksperimentere med selve koncertformen og give spillestedet en helt unik profil.
Den årlige elektroniske jazzfesstival, Elektronisk Jazzjuice, med hovednavne som Phoenecia og Trembling Bells er et godt eksempel på, hvad selv et lille spillested kan præstere. ”Grænsesøgende” er et andet vigtigt ord i forbindelse med Musikcaféen. Og i dette grænseområde er der ikke langt mellem succes og fiasko. At finde ukendte, etniske musikere og sætte dem sammen i koncerter, der ender som helstøbte oplevelser, er lige så grænsesøgende og risikabelt som at finde et ungt, uprøvet band og give dem en chance, inden de slår bredt igennem. Orkestre som The Rumour Said Fire, Jay Reatard, Choir Of Young Believers m.fl. er eksempler på sidstnævnte. Musikcaféens stampublikum er meget genrespecifikt. Man kommer ikke for stedets skyld, men først og fremmest for musikkens skyld. Og med mange genrer under samme tag er det et meget bredt stampubli- kum, der er tale om. Folk kommer virkelig for at høre musikken.
Musikcaféen er i gang med at forberede sig til den kommende flyt- ning og har derfor søsat et udviklings- og klargøringsprojekt, der blandt andet har udmøntet sig i tre workshops, hvor man har arbejdet med emner som strategi, indhold, identitet og markedsføring. En stor udfordring bliver de øgede udgifter til drift på Godsbanen. De skal dels finansieres af en større omsætning, som skal komme fra et øget barsalg og fra offentlige tilskudsgivere, hvor det kommunale tilskud ikke helt matcher det statslige.
Skullen
Man flytter ikke bare sådan uden videre et spillested. Vil publikum følge med? Er den nye beliggenhed god nok i forhold til at tiltrække publikum? Kan man få liv i det nye miljø? Det kommer til at tage en del fokus – og gør det allerede – men det er nødvendigt. Musikcaféen arbejder meget bevidst på at knytte publikum tættere til spillestedet. Muligvis via en form for medlemskab, der giver ekstra goder og mu- ligheder.
Ud over trykte månedsprogrammer, løbesedler, plakater, sms’er og hjemmeside annonceres der i diverse elektroniske medier. Man sam- arbejder også med Voxhall og Train om markedsføringstiltag som etableringen af en fælles bod på SPOT festivalen og en trykt program- avis, der skal starte i 2011. Dog satses der mere og mere på den net- baserede markedsføring som for eksempel Facebook.
Byens nye spillested Atlas og Musikcaféen vil få et vist overlap i arrangementerne. Det kan ikke undgås, men alle byens spillesteder orienterer til en vis grad hinanden om deres bookinger, og det skaber sjældent problemer. Der samarbejdes også med forskellige eksterne arrangører som LIPS (Litteratur på Scenen), Ljud, Sun Ship oa. og
festivaler som SPOT og Danmarks Grimmeste Festival. Midtbyens fritidscenter er en anden ny samarbejdspartner, man er be- gyndt at arbejde sammen med om at lave kvalitetskoncerter for de 13- 17 årige, hvor der også ligger en ambition om at lære de unge, hvordan man går til koncert på en fornuftig og god måde. Musikcaféens tilgang til at være spillested er på mange punkter et stort aktiv for hele byen.
Sammenfattende vurdering
Musikcaféen vil ikke være et mainstream spillested. Lysten og evnerne til at tænke nyt er stor, og der bliver lavet arrangementer, som de andre regionale spillesteder i byen ikke kan lave. Sådan vil det også blive på Godsbanen, når den tid kommer, og faciliteterne dér vil formentlig kun bidrage til at give Musikcaféen en endnu mere unik profil. Musikca- féen indtager en meget væsentlig plads i byens musikalske fødekæde. Der er brug for et spillested med en størrelse som Musikcaféens både for upcoming bands og professionelle bands med smalle målgrup-
per. Med en positiv tilgang til udfordringerne får de mange ting til at lykkes. Der er en stor kvalitetsbevidsthed i hele organisationen. Selvfølgelig kan der være koncerter, som ikke lykkes af mange forskellige grunde, men der gøres meget for at lave arrangementer, der er kunstnerisk interessante, også selvom de ikke vil give den store indtjening. Her er man afhængig af at skaffe projektmidler fra diverse puljer, men det er noget man har haft god succes med, og af og til har man via den slags tiltag formået at få projekter til at køre videre efterfølgende, selvom bevillingen løb ud.
Man går ikke af vejen for at gennemføre arrangementer, selvom det på forhånd er givet, at indtjeningen vil blive minimal. På trods af, at den største indtægt for spillestedet er barindtægterne, arrangerer man ek- sempelvis alligevel alkoholfrie koncerter for de 13-17 årige. Det siger noget om spillestedets dedikation og mod til at eksperimentere.
Udfordringer og anbefalinger
Med en målsætning som Musikcaféens er det uundgåeligt at et højt kvalitetsniveau bliver et vidt begreb, og når man samtidig har en ambi- tion om også at være spillested for undergrundsbands er der eksem- pler på, at kvaliteten en sjælden gang imellem ikke er helt i top, men Musikcaféen kan med deres professionelle tilgang til produktion og præsentation give undergrundsbands og arrangører et skub i den rigtige retning, så det bliver hjælp til selvhjælp.
13-17 årige er et stort aldersspænd for teenagere. Der kommer erfa- ringsmæssigt heller ikke så mange 17 årige, og 13 årige er måske lige unge nok til at få lov til at tage i byen på egen hånd, så [1317] er måske bedre dækket med en label, der lyder [1416]. Samarbejdet med klubber og ungdomsskoler i Århus om alkoholfrie arrangementer er en glim- rende måde at introducere de unge til et autentisk koncertmiljø. Det kan stærkt anbefales at udvide samarbejdet til Fritids- og Ungdoms- skoleområderne i hele Århus.
Musikcaféen skal have en mere sikker udvælgelsesproces og risiko- styring, fordi satsningerne bliver større. Det er problematisk, hvis det betyder, at man bliver nødt til at eksperimentere lidt mindre for at få en fornuftig indtjening. Især i fremtiden på Godsbanen, hvor spillestedets husleje og andre udgifter vil blive højere. Både VoxHalls og Musik- caféens ombygning/flytning forventes delvist finansieret gennem øget indtjening på bardrift og entré. På Godsbanen får Musikcaféen plads til 130 publikummer mere i salen og forhåbentlig vil det kunne skabe
den ekstra indtjening, der skal til, uden at ændre på den grundlæggende profil. Desuden vil det på Godsbanen formentlig blive muligt at holde længere åbent om natten med de muligheder, det giver. Kunstrådet anbefaler, at man også fremover vil profilere sig på mu- ligheden for at skabe en unik intim koncertstemning, som ikke findes ret mange andre steder i byen.
