Billedkunstneren Katrine Kingo Grøndal udsmykkede i sommeren 2009 Musikcaféens toiletter med sine markante figurer og mønstre. Med andre ord: Gå på toilet på Musikcaféen, og få en udsøgt kunstnerisk oplevelse.

Du kan skrive til Katrine på kingodal@hotmail.com

Late Night DJ's: En lang række forskellige DJ's holder festen i gang til kl. 02.00 efter udvalgte koncerter; der er rabat i baren efter koncertens afslutning og fri entré så snart en given koncert er forbi. Med andre ord: Late Night DJ's - så behøver du kun gå i byen ét sted. 

Musikcaféen viderefører i 2010 en række musikalske initiativer, som alle fremhæver særlige aspekter af Musikcaféens musikalske virksomhed.

Musikcaféen [1317] - koncerter udelukkende for unge i aldersgruppen 13 til 17 år. Der er planlagt 3 koncerter  fra februar til april. Der bliver ikke solgt alkohol ved disse arrangementer. Læs mere her. Projektet er støttet af Statens Kunstråd.

Initiativet Musikcaféen [Real] fortsætter succesen fra 2009 med yderligere koncerter i løbet af 2010; unikke oplevelser med udgangspunkt i ikke-danske musiktraditioner, fremført af herboende musikere med flerkulturel baggrund. Musikcaféen har ofte dannet ramme om præsentation af smalle genrer og nye musikalske tendenser i Århus, og Musikcaféen [REAL] føjer sig naturligt ind i den tradition. Projektet er støttet af Statens Kunstråd. Læs mere om projektet her

Med initiativet Musikcaféen [Radar] ønsker Musikcaféen at gøre en særlig indsats for musikere og orkestre fra de smallere musikgenrer, eksempelvis roots/folk, elektronisk musik, jazz, ny kompositionsmusik samt for den spirende talentmasse indenfor alternativ rock og pop. Projektet afvikles i samarbejde med relevante genreorganisationer, og er støttet af Statens Kunstråd.

Musikcaféen [Tyst] er en koncertrække med fokus på afdæmpet musik, der opfordrer til lytning fremfor til fest. Der er et begrænset antal billetter til disse koncerter.

Studerende med gyldigt studiekort kan opnå 10 kr i rabat på billetprisen ved de fleste koncerter. I tilfælde af rabat fremgår dette af prisinfo under den enkelte koncert (klik på koncerten i oversigten).

Den første time af åbningstiden gives 10 kr i rabat på 1/2 L fadøl.

PRÆSENTATION AF MUSIKCAFÉEN

Musikcaféen har opereret som spillested under dette navn siden 1978. I mange år har man kørt administrativt parløb med Gyngen. I 1999 skiltes Musikcaféen ud fra Gyngen, og i 2000 opnåede man status som regionalt spillested.
Musikcaféen bor til leje i bygningerne sammen med bl.a. Byhøjskolen hos et andelsselskab, der blev dannet omkring Fronthuset i 70’erne.
Der går med andre ord lange musikalske spor tilbage i tiden på denne adresse i Mejlgade. Musikcaféen har ligeledes i mange år opbygget et renommé som et spillested med stort vingefang og med åbne døre over for mange genrer og ideer. Denne åbne holdning til musik og præsentationsformer karakteriserer stadig i høj grad det forholdsvis lille spillested, som på trods af den noget isolerede beliggenhed er kendt blandt både publikum og udøvende indenfor de musikformer, der måske ikke lige er at finde på de kommercielle hovedgader som f.eks. TV, radio, magasin og dagspresse.

Musikcaféen har løbende et kontinuerligt samarbejde med musik submiljøer i byen, og p.t. samarbejdes der med seks egentlige klubaktiviteter i denne sammenhæng. Spillestedets program sammensættes i en kombination mellem egentlige egen-arrangementer og co-produktioner med foreninger som Sun Ship (moderne jazz m.m.), foreningen LJUD (diverse genrer) og elektronikafestivalen JazzJuice under jazzfestivalen samt andre organiseringer indenfor musikmiljøet. Endelig lejes Musikcaféen også ud til andre arrangører som f.eks. Det Jyske Musikkonservatorium. Nyere hybridformer og decideret ’smalle’ genrer finder således plads til at blive præsenteret i Musikcaféens professionelle rammer – gøre erfaringer i praksis, finde deres egne ben, udvikle sig og komme videre. Faktuelt er det vigtigt at understrege, at Musikcaféen kan operere med publikumsantal på blot 30 til 50 gæster – en lav bundgrænse, der er nødvendig i denne sammenhæng. Musikcaféens programprofil er således ikke karakteriseret ved de enkelte musikgenrer, der præsenteres, men snarere ved sin eksperimenterende og afsøgende holdning til nye og nyere musikformer.

MUSIKCAFÉEN – SELVEVALUERET MED ØNSKEKVISTMODELLEN

Musikcaféen holder fire målbegreber i hævd i stedets daglige virke: Variation, kvalitet, nytænkning og udvikling. Man kunne også vælge at definere disse begreber som krav, der hele tiden skal være i spil, når Musikcaféen disponerer spillestedets programflade. Repertoiret betragtes som værende i konstant bevægelse og udvikling med fokus på nytænkning, talentpleje og med en åbenhed også rettet mod produktioner, der går på tværs af kunstneriske genrer. Efter Musikcaféens egen vurdering er der god overensstemmelse og balance mellem spillestedets output/program og de kunstneriske intentioner og mål. Musikcaféen får – grundet sin stærke profil blandt de musikalske subkulturer – løbende mange henvendelser fra de forskellige miljøer med ideer til koncerter og arrangementer. Dette kombineret med kontakt til egne etablerede netværk betyder, at den programlægningsmæssige gryde stort set hele tiden holdes i kog, og nye strømninger ikke forbigås. Billedet af en meget åben holdning til programlægning fuldstændiggøres af en engageret og vidende bestyrelse.

Musikcaféen har for nyligt søsat et decideret talentudviklingsprojekt, hvor man ønsker at drage flere facetter af et orkesters virke nærmere til spillestedet. Dette vil indbefatte tilbud om liveoptagelser af orkestre, sparringsforløb med en evalutator tilknyttet orkestret samt afholdelse af en landsdækkende konference om netop talentudvikling, og hvordan spillestederne forholder sig til dette område. Musikcaféen har på det senest (nov. 06) igangsat en særlig indsats for folk-genren, der netop i denne tid nyder en renæssance hos yngre generationer. Dette er foregået i form af en tre dages folk festival, Nordkult, der havde fokus på genren ”ny-folk”. Initiativet foregår i nært samarbejde med dette miljø og Kulturhuset Islands Brygge i København.

MUSIKCAFÉENS SÆRPRÆG – SET MED KUNSTRÅDETS ØJNE

Musikcaféen har skabt en stabil platform i byen for præsentation af nye hybridformer og grænsesøgende musik i bredeste forstand. Musik som i sin form er meget lidt forudsigelig. Uden den åbne dialog med miljøerne – udøvende, såvel som publikum – ville det ikke have kunnet lade sig gøre. Et aktuelt og relevant eksempel på nybrud indenfor den rytmiske musik er f.eks. den digitale tidsalders indtog i stort set alle musikgenrer – jazz eller moderne kompositionsmusik på laptop med og uden anvendelse af håndspillede instrumenter. Blandformer, som i deres udtryk gør op med stort set alle vedtagne normer for komposition og fremførelse af musik. Musikcaféen opfylder således en essentiel funktion i den musikalske undergrunds fødekædesystem. Det er lykkedes Musikcaféen at videreudvikle repertoireplanlægningsfasen for et spillested derhen, at man meget konkret og tidligt i processen inddrager repræsentanter fra miljøerne. Dette lader sig gøre, fordi Musikcaféen er i kontinuerlig kontakt med disse.

Traditionelt ville et spillested i højere grad tage stilling og vælge ud ”hjemmefra” på faste programudvalgsmøder eller lignende for så at tage kontakt til og arbejde videre med samarbejdspartnerne. Her er planlægningsprocessen så at sige bredt ud til og i dialog med de mange vidt forskellige musikmiljøer, man er i kontakt med. Musikcaféen er i ordets bogstaveligste forstand miljøernes eget spillested.

MULIGE BEGRÆNSNINGER

Musikcaféen gør selv opmærksom på, at der savnes en egentlig administrator stilling. Som landet ligger må den kunstneriske leder bruge forholdsmæssig meget tid på det administrative. Dette er i sagens natur ikke befordrende for udviklingen af spillestedets programprofil og strategi på længere sigt. Selvom der gennem årene er gjort meget for at optimere de fysiske rammer for Musikcaféen, er der stadig visse indbyggede barrierer, der forhindrer en optimal drift. Her tænkes især på naboskabet med flere øvelokaler. Et naboskab, som i andre sammenhænge kunne være frugtbart, men som her volder en del problemer med lydoverhør, da det ikke lader sig gøre at lydisolere tilfredsstillende mellem lokalerne. Desuden har Musikcaféen ikke blot problemer med lyd-overhør fra de omgivende øvelokaler, men også med klager over lydniveauet ved koncerter fra almindelige naboer og beboere. Denne problematik har stået på i flere år. Ved autoriserede målinger af DB-niveauer under koncerter er det blevet konstateret, at DB-niveauet i visse tilfælde har vist sig højere end de tilladte niveauer. Dette er en fortløbende begrænsning, føler Musikcaféen. Med den nuværende publikumskapacitet er Musikcaféen nået langt, men de fysiske rammer forekommer ikke desto mindre vel stramme. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt at fortsætte en tilretning af de nuværende lokaler, og der søges kontinuerligt efter bedre faciliteter i midtbyen.

STYRKER, SVAGHEDER OG UDVIKLINGSPOTENTIALER

Musikcaféen har i dag en tydelig profil og anerkendes blandt kunstnere og publikum som et sted, der virkelig satser på at præsentere de musikgenrer og blandformer, der skabes her og nu og med aktuel relevans. Musikcaféen har opbygget en lille, men meget lydhør og fleksibel organisation, der magter at holde institutionen i gang på et højt niveau. Man fungerer på dette niveau på trods af mainstreamkulturen, som alle, på godt og ondt, bliver konfronteret med dagligt gennem medierne.
Den musik, Musikcaféen repræsenterer, adskiller sig på ét meget væsentligt punkt fra mainstream: Det interesserede publikum må selv finde ud af at opsøge denne. Musikcaféen udviser imidlertid stort talent for at gøre opmærksom på sin eksistens overfor sit potentielle publikum
Musikcaféen er således stærkt afhængig af sin status som regionalt spillested. Et spillested af denne type med en så kompromisløs tilgang til sit repertoire ville ikke kunne eksistere ret længe uden det driftstilskud, et regionalt spillested oppebærer. Musikcaféen har nu opnået en rimelig sammenhæng mellem praksis og økonomiske rammer, efter man i de seneste år har nedjusteret aktivitetsniveauet og hermed fundet et realistisk leje.

Musikcaféen har en meget dedikeret og kvalificeret medarbejdergruppe, hvor faglig kompetence, entusiasme og engagement i driften af Musikcaféen kendetegner samtlige ansatte og frivillige. Musikcaféens potentiale ville kunne udnyttes i endnu højere grad, hvis der fandtes mulighed for at oprette en stilling som administrator. Den nuværende lederstilling ville således kunne dedikeres 100 % til alle aspekter i arbejdet med det kunstneriske indhold, research, udvikling og netværksarbejde.

PLACERING I DET KULTURELLE LANDSKAB

Musikcaféen indtager en vigtig nøgleposition i byens rytmiske miljø. Som spillested til kontinuerlig præsentation af smalle og såkaldt ’krævende’ stilarter, som medigangsætter for nye hybride musikudtryk og endelig som vært for og medvirkende co-arrangør på tværgående arrangementer og festivaler. Musikcaféen udfylder rollen som værkstedscene på professionelt niveau. Det er her, nye talenter fra vækstlaget har mulighed og vide grænser for at udfolde deres musik – også i et tæt møde med publikum og kolleger.

MUSIKCAFÉEN I DET ÅRHUSIANSKE KULTURMILJØ

Det rytmiske musikmiljø i Århus er mere sprudlende end det længe har været. Musikcaféen medvirker af alle kræfter og med stort talent og finfølelse til at skabe et kvalificeret underlag for det store felt af kreative bands, musikere og idémagere, byen er begavet med. Når dette er sagt, må det nødvendigvis i samme åndedrag tilføjes, at ikke alle genrer har ligeværdige vilkår i byens musikmiljø set fra et helhedsperspektiv. Store dele af jazzmiljøet er mere eller mindre husvilde, eksemplificeret ved manglen på et decideret spillested for moderne jazz med en rimelig publikumskapacitet. En lignende situation gør sig gældende for verdensmusikken. Musikcaféen har ikke ”glemt” den moderne jazz eller verdensmusikken. Men efter en længerevarende indsats for at skabe en kontinuerlig jazzflade i programmet, måtte man i 2005 kaste håndklædet i ringen og erkende, at det var for omkostningstungt.

I dag har Musikcaféen fundet en mere stabil og realistisk balance mellem aktivitetsniveauet og den økonomiske ramme. Samarbejdet med foreningen Sun Ship kan ses som en slags afløser for egenarrangementerne på jazzfronten, og Musikcaféen er ikke blevet ”jazzfrit” område. Hvad verdensmusikken angår præsenteres koncerter sporadisk. Også for denne genre gør det sig gældende, at et egentlig spillested målrettet jazz og verdensmusik er nødvendigt for at skabe en kontinuerlig scene med et stabilt publikumsunderlag. Byen savner akut et sådant spillested.
Ovennævnte problematik gælder den rytmiske scene i Århus som helhed. Alle tre regionale spillesteder har med skiftende succes forsøgt at binde an med og integrere jazz og verdensmusik i deres respektive programflader. Fælles for disse tiltag gælder, at det er en bekostelig affære at forsøge at være vært for disse genrer.

UDFORDRINGER FOR MUSIKCAFÉEN

Musikcaféen må fortsætte arbejdet med at fastholde og udvikle den centrale position, spillestedet har etableret i musikmiljøerne og overfor det nysgerrige og risikovillige publikum. Kontakter og netværk må holdes ved lige og udbygges, og såfremt ressourcerne tillader det, må der anvendes endnu flere kræfter på disse områder. Endvidere må Musikcaféen fortsat arbejde for at optimere de fysiske rammer – muligvis ved en udflytning, såfremt det rigtige sted skulle blive fundet.

ANBEFALINGER OG OVERVEJELSER TIL DET POLITISKE NIVEAU.

Musikcaféen er i sin egenskab af et egentligt udviklingslaboratorium for musik en simpel nødvendighed for det brede kludetæppe af idéer og tiltag, Århus-scenen er, og som sådan fortjener spillestedet al den opbakning, det overhovedet er muligt at give. Det er vigtigt, at byens politikere ikke taber dette spillested af syne, blot fordi det fremtræder mindre profileret i medierne i forhold til byens øvrige regionale
spillesteder. Støtten til Musikcaféen må fastholdes, og såfremt det lykkes at finde mere passende lokaler, må lidt større udgifter i så fald ikke hindre en flytning.

OPSAMLING OG PERSPEKTIVER

Musikcaféen er et spillested, hvis medarbejdere og tilgang til driften af stedet er præget af engagement, dynamik, ansvarlighed og nytænkning overfor dette at præsentere levende musik uden begrænsninger. Århus har et levende og eksperimenterende musikmiljø fyldt med talent og originalitet, som er fuldt på omgangshøjde med lignende miljøer i andre større byer. Musikcaféen udgør i overbevisende grad en integreret del af dette miljø. Spillestedet har spillet, spiller og vil fremover spille en uvurderlig rolle i den fortsatte udvikling indenfor mange musikalske subgenrer, cross-over og blandformer.
Et par andre perspektiver er imidlertid vigtige at holde sig for øje for at forstå betydningen af Musikcaféen rolle og position i det århusianske musikmiljø. For at bevare muligheden for et skarpt fokus og en fornuftig økonomi kan Musikcaféen ikke agere ’rugemor’ for alle genrer indenfor den eksperimenterende rytmiske musik. Her tænkes især på områderne moderne jazz og verdensmusikken. Begge områder er så omfattende, at disse burde have deres eget særlige spillested. Dette er også på tegnebrættet som en integreret del af den aktuelle kulturplans oplæg til et produktionscenter for den rytmiske musik i Husets bygninger Vester Allé 15.

Det er i disse ’branding’ tider vigtigt, at man ikke tager fejl af Musikcaféens forholdsvis usynlige profil som udbyder af kunst og kultur. I musikmiljøerne og blandt det nysgerrige musikpublikum kendes stedet udmærket i brede kredse. Musikcaféen har en rigtig flot profil i denne sammenhæng og har vundet stor anerkendelse netop her, fordi man fordomsfrit sætter musikken først.

REFERAT FRA KONFERENCEN ’TALENTUDVIKLING PÅ SPILLESTEDERNE' MUSIKCAFÉEN, ÅRHUS 27.10.06

Talentudvikling er et væsentligt element i spillestedernes aktiviteter. Den foregår hver gang et orkester præsenteres, men oftest uden den store opmærksomhed på emnet. Hvad ved vi egentlig om talentudvikling? Hvordan gør vi? Og hvordan bliver vi bedre til det?
Kulturministeriet etablerede i foråret 2006 en ny 4-årig støtteordning til bl.a. talentudvikling på de rytmiske spillesteder og inspireret af dette faktum, afholdt Musikcaféen i Århus i samarbejde med Train og Voxhall d. 27. oktober 2006, en konference omhandlende talentudvikling på spillestederne. Dagen bestod af oplæg og debat med deltagelse af en række aktører i det danske musik- og kulturliv.

BRIAN MIKKELSEN
Kulturminister Brian Mikkelsen fortalte i sit oplæg om intentionen bag støtteordningen for rytmiske spillesteder og baggrunden for prioriteringen af spillestederne.
Efter Brian Mikkelsens opfattelse, må musikbranchen følge de nye digitale strømninger for at nå ud til brugeren. Det er hovedsageligt de helt store musiknavne, der er blevet presset af digitaliseringen. Kulturministeren understregede, at det danske musikmiljø generelt har det godt, inklusive de smallere genrer.
Dog har nyere genrer og vækstlaget sværere ved at få ørenlyd og præsenteres disse ikke, vil der heller ikke finde en publikumsudvikling sted, idet udviklingen af musik, publikum og musikere er tre sammenhængende størrelser, der alle påvirker hinanden. Derfor har regeringen og folketingets øvrige partier besluttet at yde ekstra støtte til de rytmiske spillesteder med 3,5 millioner pr. år i en 4-årig periode.
Støtteordningen til rytmiske spillesteder blev oprettet netop for at give spillestederne bedre mulighed for at talentudvikle og præsentere det uventede. Det er væsentligt at spillestederne udvikler sig i forhold til publikum og musikken, og er mere offensive i talentudviklingen. Næste ansøgningsfrist til den nye pulje er d. 15. februar 2007.

Til inspiration for de fremmødte holdt leder af Det Danske Filminstitut/Filmværkstedet, Prami Larsen og Christina Ramsø fra DR ung/Talentværkstedet hver deres perspektiverende oplæg om talentudvikling på deres respektive områder.

PRAMI LARSEN
I sit oplæg påpegede Prami Larsen, at ”den globale udvikling stiller ret store krav til kulturpolitik” og understregede vigtigheden af at støtte talent fremfor bredde, at satse på mentorer og konsulenter fremfor bevidstløs støttepolitik, at sætte kvalitetskrav til de unge og at dokumentere sine resultater med tal og statistikker. ”Man skal skabe resultater og talenter, som selv politikerne kan få øje på”, pointerede Prami Larsen.

CHRISTINA RAMSØ
Talentudviklingen hos DR-Ung/Talentværkstedet har nærmest karakter af en kravlegård, hvor de unge kan få lov til at dumme sig under kontrollerede forhold. Christina Ramsø rådede talentudviklere til at reservere 1/3 af pladsen til ”det mærkværdige” og satse på genresammenbrud, så der udvikles andre genrer.
Inden for mange brancher satses der på sikre navne, derfor er det relevant med et talentværksted hvor skæve talenter fra forskellige hjørner kan få lov at udfolde sig. Hos DR-Ungs Talentværksted er holdene sat sammen af forskellige typer talenter, for at kunne ”befrugte” hinanden. Derudover skal der produceres meget, talenterne skal presses og lave ting de ikke kan eller vil.
Ramsø påpegede også, at Talentværkstedet ikke fokuserer på succes, da succes ikke kan regnes ud.

SØREN BOJER
Søren Bojer benyttede lejligheden til at brede sit oplæg mere ud, da han snart slutter sit formandskab for Kunstrådets Musikudvalg. Han omtalte den firbenede pulje, som uddeler støtte til regionale spillesteder, honorarstøtte, transportstøtte og talentudvikling. Honorarstøtten til spillestederne giver mulighed for at støtte de smalle genrer eksempelvis med beløb fra 10.000-600.000.
Faste beløb til de regionale spillesteder giver basis for en god infrastruktur. Det samlede mål er en forenkling af støttesystemet, så mindst muligt af midlerne bruges til administration.
Med den nye pulje til støtte til de rytmiske spillesteder kan man søge 100% dækning af udgifter/honorar dels til koncerter med vækstlaget og/eller de smalle genrer og til publikumsudvikling. Med amternes bortfald er der ikke længere krav om kommunal eller amtslig medfinanciering.

PANEL
Konferencens sidste del bestod af en paneldebat med deltagelse af repræsentanter fra diverse interesseorganisationer. Alle panelisterne fik stillet spørgsmålet, ”Hvordan vil du fra din platform skitsere et nyt bud på talentudvikling på eller i samarbejde med spillestederne?”

JAKOB BRIXVOLD / SPILLESTEDER.DK - foreslog kunstproduktioner, som et nyt bud på talentudvikling, hvor selve koncert- og præsentationsformen varetages og videreudvikles. Miljøet må have luft til at se andre steder hen. Udgangspunktet skal være den rytmiske livemusik, men der kan lånes og læres fra andre genrer, eksempelvis film, tv og teater. Ekslusive produktioner, der laves her og nu.

GUNNAR MADSEN / ROSA - mener spillestederne kan bruge energi på at præsentere musik andre steder. Ny musik kan eventuelt præsenteres på efterskoler og andet, for dermed at få et fremtidigt publikum i tale. Spillestedernes lukkede perioder kan bruges til særlige præsentationer. Derudover foreslog Gunnar Madsen, at et initiativ som Livecontest kunne genoptages.

IVAN PEDERSEN / DPA - foreslog også en udvikling af produktionsformen. DPA kan deltage økonomisk, ved at understøtte projekter mellem spillesteder og medlemmer.

JAN SNEUM / DR - pegede på udviklingssamarbejde som et middel til talentudvikling. DR samarbejder bl.a. med ROSA og spillesteder ved initiativer som Trax og Karrierekanonen. Sneum mente at talentudvikling også gælder det håndværksmæssige. Vejledning på konkret niveau, omhandlende hvad man skal gøre for at få gennemslagskraft, bør der også tages stilling til. Jan Sneum nævnte yderligere vidensformidling som et punkt til udvikling af talent.

PETER SØRENSEN / BEATBOXBOOKING - foreslog en ”spillestedernes karrierekanon”, hvor et defineret udvalg udvælger bands til præsentation i ferieperioder. Der skal laves en bred indsats for at formidle en turné. Eksempelvis kunne et samarbejde med DR være medvirkende til at skabe bred opmærksomhed omkring et sådant initiativ. Flere orkestre kunne også præsenteres på festivaler som Spot, Roskilde etc.

NIELS VANGKILDE / DAF - fortalte om vigtigheden af at eksponere landsdækkende. TV skal mere i brug, som et bredt forum for præsentation af musik. Efterkoncerter, opvarmningsjobs eller åbne prøver blev også nævnt som midler til talentudvikling.

PIET BREINHOLM / DJBFA - pegede på ”samarbejde” som et af nøgleordene i debatten. Samarbejde mellem nyt og gammelt, mellem nye og erfarne kunstnere, mellem organisationer og med sponsorer. Spillestedernes lukkede perioder kunne også udnyttes bedre i forhold til præsentation af nye talenter.

ERIK DAMSGAARD / DMF - nævnte musikskolerne som en vigtig del at talentudvikling. DMF støtter enkelttalenter og arrangerer støtte til enkelte projekter skabt i miljøet.

EMIL JØRGENSEN / DUP - pegede på vigtigheden af politiske agendaer, samlede brancheinitiativer og samarbejde med pressen omkring koncerter efter pladeudgivelser. Showcasemodellen med 3-4 orkestre på en aften, en tænketank til idéudvikling, og at der fra en tidlig alder skabes rammer til udvikling af talent var yderligere bud på initiativer fra Emil Jørgensen.

Moderator Peter Busch bad afslutningsvis panelet om at give nogle bud på idéer til fællesskabets bedste.

Nogle af nøgleordene var:

- Netværk
- Rådgivning
- Midler
- Samarbejde om promovereing
- Plads til nye navne
- Vidensformidling i bredeste forstand
- Den gode sang/historie/fortælling
- Satsning på mere end enkeltstående koncerter

En bred slutkonklusion: Panelisterne var generelt enige om fremtidige samarbejder på tværs af organisationer, og at konferencen kunne være starten på et kontinuerligt mødeforum/en tænketank.

Konferencen blev støttet af Kunstrådets Musikudvalg.

Referenter:
Keld Jørgensen og Robert Ulrich, Musikcaféen
(kilde: artikel om konferencen af deltager, Berit Guldbrand, FFS)